COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

Ford Credit FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Skal du have finansieret en ny bil, så kan du måske finde svar på dit spørgsmål her.

Hvad sker der, hvis renten stiger?
Som kunde hos Ford Credit kan du vælge både fast og variabel rente alt efter behov og temperament. Hvis du vælger fast rente, ligger rentesatsen fast gennem hele lånets løbetid. Hvis du vælger variabel rente, har du en fast månedlig ydelse gennem hele lånet løbetid, og når lånet udløber, tager vi højde for eventuelle renteudsving i løbet af lånets løbetid. Vi følger Nationalbankens diskonto.


Er Ford Credits rente konkurrencedygtig?
Vores position som verdens største bilfinansieringsselskab sammenholdt med vores erfaring gør os i stand til at tilbyde rentesatser, der placerer os blandt markedets absolut mest konkurrencedygtige. 


Jeg har behov for et specielt lån, er det muligt hos Ford Credit?
Ford Credits størrelse og ekspertise gør, at vi kan tilbyde finansieringsløsninger, der passer præcis til dine behov. Du kan læse mere om vores forskellige produkter i menuen til venstre, og vi kan hjælpe dig med en finansieringsberegning. 


Kan jeg låne til min brugte bil?
Hos Ford Credit kan du låne både til din nye og brugte bil. Renten er konkurrencedygtig, og du vælger selv, om det skal være til fast eller variabel rente. 


Har du allerede fået finansieret din bil, kan du måske finde svar på dit spørgsmål her


Hvordan tilmelder jeg betaling til betalingsservice?
Du skal bruge følgende oplysninger for selv at tilmelde til betalingsservice:

PBS-nummer: 00111171

Deb.gr.nummer: 00001

Kundenummer: 15 cifret kontraktnummer uden bindestreger


Alternativt kan du kontakte vores kundeservice og oplyse hvilket registreringsnummer og kontonummer, du ønsker ydelsen trukket fra, så tilmelder vi betalingen til betalingsservice.


Hvorfor trækkes ydelsen ikke automatisk, når jeg kan se betalingsserviceaftalen i min netbank?

Det kan der være flere årsager til. Kontrakten skal tilmeldes til betalingsservice næsten en måned før første betaling, hvis vi skal nå at få trukket fra første betaling. Hvis det sker 2 gange i træk, så kan det være fordi, vi ikke har modtaget aftalenummeret fra Nets. Kontakt os og oplys aftalenummer fra PBS-aftalen sammen med enten kontraktnummer eller kundenummer. Hvis der er flere PBS-aftaler til en kontrakt, kan det også give problemer med aftalen. Kontakt vores kundeservice, så hjælper vi dig.


Hvordan kan jeg indbetale min ydelse?

Du kan altid overføre ydelsen til vores konto i Nordea med reference til dit kontraktnummer eller registreringsnummeret på din bil. Kontoen har registreringsnummer 2149 kontonummer 0001490222.


Hvor finder jeg min restgæld?

Du kan logge ind på Ford Credit Online Service og i langt de fleste tilfælde slå din restgæld op. Du kan altid kontakte vores kundeservice og få oplyst din restgæld. Vi kan kun oplyse restgælden til debitor på lånet. Vi bekræfter dog gerne over for 3. mand, hvad restgælden er, såfremt de allerede har den korrekte restgæld.


Hvordan laver jeg en ekstraordinær indbetaling på min kontrakt?

Du overfører beløbet til vores konto i Nordea med reference til dit kontraktnummer eller registreringsnummeret på din bil. Kontoen har registreringsnummer 2149 kontonummer 0001490222. Herefter vil vi bogføre din ekstraordinære indbetaling, og du vil modtage et brev med oplysninger om, hvor mange ydelser du har tilbage. Der er ingen gebyrer forbundet med en ekstraordinær indbetaling.


Koster det noget at indfri min kontrakt?

Der er ingen gebyrer forbundet med selve indfrielsen. Du kontakter vores kundeservice og får oplyst et indfrielsesbeløb, som du så overfører til vores konto i Nordea med reference til dit kontraktnummer eller bilens reg.nr. Kontoen har registreringsnummer 2149 kontonummer 0001490222.


Hvordan beregnes indfrielsesbeløbet på kontrakten?

Restgælden pr. sidste første

+ renter på den næste måneds ydelse

+ evt. morarenter/gebyrer

+ evt. restance

+/- evt. renteregulering

= Indfrielsesbeløb


Restgælden og renterne kan findes på rente- og afdragsoversigten, der blev udsendt sammen med dit velkomstbrev. De renter, der betales den efterfølgende første, er renterne for måneden før. Altså betaling 01/05/2017 er renter for perioden 01/04/2017-30/04/2017. Renteregulering er alene relevant for kunder med variabelt forrentede lån. Det er regulering af forskellen mellem den indbetalte rente og den faktiske rente.


Skal jeg melde flytning til Ford Credit?

Du skal meddele flytning til Ford Credit senest 5 dage efter officiel flyttedato. Det kan gøres telefonisk, på mail eller ved at logge på Ford Credit Online Service.

 

Skal Ford Credit have at vide, at jeg har skiftet forsikringsselskab?

Ja, Ford Credit skal vide, hvor du har forsikret din bil, da vi skal have flyttet panthaverdeklarationen over til dit nye forsikringsselskab. Vi har brug for følgende oplysninger:

•    Nyt forsikringsselskab

•    Kontraktnummer hos os eller reg.nr. på bilen

•    Evt. policenummer (det letter som regel ekspeditionen hos forsikringsselskabet)


Kan jeg sælge bilen til en anden person?

Hvis du ønsker at sælge bilen, skal du indfri dit lån hos Ford Credit. 


Kan jeg få finansieret en bil, hvis det ikke er en Ford?

Ford Credit er til for at hjælpe Fords forhandlere. Derfor finansierer vi biler, som bliver handlet gennem disse uanset mærket.


Hvad er Ford Credit Online Service?

Det er et online system, hvor du kan informere Ford Credit om f.eks. navne- og adresseændring. Du kan også få oplyst din restgæld eller anmode om kopi af f.eks. en amortisationstabel (oversigt over rente og afdrag i lånet løbetid). Du finder Ford Credit Online Service her.


Ford Privatleasing

Leasingaftale

Prisen på privatleasing af bil sættes blandt andet ud fra løbetid og kilometer. Løbetiden er fast på 36 måneder, men du skal vælge hvor mange kilometer pr. år, du regner med at køre. Vi kan hjælpe dig med dette.


Service og vedligeholdelse med privatleasing

Aftalen dækker forskriftsmæssig service og nødvendig vedligeholdelse i hele perioden. Skader og slitage, som skyldes forkert anvendelse af bilen, dækkes ikke med billeasing. Service og reparationer bliver udført på et autoriseret Ford-værksted.


Dæk med privatleasing

Du har mulighed for at tilkøbe et komplet sæt dæk gennem os og betale det over leasingydelsen, hvis du vælger det i forbindelse med opstart af kontrakten.


Med privatleasing kan du få rabat på brændstof

Der er mulighed for at tilkøbe brændstofkort til aftalen, hvor du får adgang til attraktive rabatter. Brændstoffet vil blive faktureret sammen med den månedlige ydelse på privatleasing. Kortet kan bruges til benzin, diesel, vask og øvrige bilrelaterede artikler.


Tilbagelevering af privatleaset bil

Ca. 5 måneder før udløb af aftalen om privatleasing af bil, vil du modtage et brev som forklarer, hvor bilen skal afleveres, samt hvilke muligheder du har for eventuelt at forlænge aftalen eller lease en ny bil. Såfremt du ved aflevering af bilen har kørt færre kilometer end det aftalte, får du refunderet 31 øre pr. km. Hvis bilen har kørt flere kilometer end det aftalte, vil du blive opkrævet en sats afhængig af bilmodel.


Opsigelse af leasingaftale

Du kan tidligst opsige billeasing-aftalen, når der er gået 11 måneder fra aftalens start. Aftalen skal opsiges med 1 måneds skriftlig varsel. Indbetalt ekstraordinær leasingydelse refunderes ikke.


Forsikring med privatleasing af bil

En privatleaset bil skal være kasko- og ansvarsforsikret.


Hvordan er jeg stillet, hvis min privatleasede bil totalskades?

Følgende gælder ved forsikring tegnet gennem Ford Forsikring: Inden for det første år vil din førstegangs-ydelse blive refunderet med 1/12 pr. forløbne måned. Dvs. hvis din privatleasede bil totalskades efter 6 måneder, bliver du godtgjort for 6/12 af den betalte førstegangsydelse. Ved totalskade senere end 12 måneder efter leasingkontraktens indgåelse refunderes den betalte førstegangsydelse ikke. Hvis du forsikrer din bil gennem et andet forsikringsselskab, gælder der muligvis andre regler.


Udvidet dækning af billeasing med Ford Forsikring - Leasing Super

Hvis du vælger at forsikre din bil hos Ford Forsikring, kan du tegne en Leasing Super-dækning. Leasing Super udvider bilens kaskoforsikring med en dækning på op til 25.000 kr. af leasingaftalens indskud. Hør mere hos os.


Privatleasing af bil med grøn ejerafgift

Du modtager selv opkrævningen direkte fra staten og betaler denne selv.


Kan du overtage bilen efter privatleasing?

Når du leaser en bil er der ikke mulighed for at overtage bilen hverken i løbet af perioden eller ved udløb.


Hvordan kontakter jeg Ford Credit?

Du kan kontakte vores kundeservice på tlf. 43 48 07 77 eller email. Telefonerne er åbne mandag til torsdag i tidsrummet 10.00 – 16.00 og fredag i tidsrummet 10.00 – 15.30.


Hvor kan jeg klage?

Hvis du ikke er tilfreds med Ford Credits behandling af din sag, kan du sende en skriftlig klage til os:


Ford Credit 

Borupvang 5D-E 

2750 Ballerup 


Hvis du ønsker at klage over vores håndtering af din klage, skal du kontakte Forbrugerklagenævnet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby 


Online 

www.forbrug.dk/Klagemuligheder/Forbrugerklagenaevnet/Klag-til-Forbrugerklagenaevnet

Nyheder og events