Vigtig info: Covid-19 (opdateret)
11-01-2021

COVID-19 INFO - VI HAR DELVIST ÅBENT

SALGSAFDELINGEN - privatkunder

Grundet de aktuelle corona restriktioner med delvis nedlukning af detailhandelen, har salgsafdelingen lukket for fysisk fremmøde for privatkunder.

Vores sælgere er dog klar til at betjene alle privatkunder på mail og telefon – og hvis man allerede har købt en bil, som man venter på at få udleveret, så er dette også muligt, på trods af nedlukningen.

Det er også muligt at bestille en præsentation og prøvekørsel af en bil, eksempelvis med udgangspunkt i din egen bobæl, eller en anden udendørs lokation - dog under skærpede smittebegrænsende forhold. Kontakt os for at høre nærmere om denne mulighed.

SALGSAFDELINGEN - erhvervskunder

Da erhvervssalg ikke er omfattet er nedlukningen, må erhvervskunder godt besøge os i salgsafdelingen. Det kræver dog forudgående kontakt på mail eller telefon til afdelingen, da indgangsdøren er lukket. Husk mundbind og god afstand.

VÆRKSTEDET

Værkstedet har åbent for alle kunder - dog er vores faciliteter omkring kundemodtagelsen blevet særligt tilpasset myndighedernes aktuelle anbefalinger - herunder bl.a. at både kunder og personale bærer mundbind, og holder ekstra god afstand.

Vi tilbyder også ind- og udtjekning, uden at du behøver møde op i kundemodtagelsen (hvis det ønskes). Helt konkret kan det aftales telefonisk med vores værkførere, hvilket arbejde der skal udføres på din bil, og bilen kan herefter stilles på vores parkeringsplads, og nøglen afleveres i vores nøgleboks.

Hvis du har spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at kontakte os - uanset hvilket afdeling du vil have fat på. Vi er behjælpelige med at finde løsninger for alle vores kunder.

Find din direkte kontaktperson lige her:
ÅlborgHjørringBrønderslevFrederikshavn


Vi beklager de besværligheder der kan opleves i forbindelse med de aktuelle restriktioner og begrænsninger. Vi bakker dog fuldt ud op om myndighedernes tiltag, og vi vil gerne bidrage alt hvad vi kan til at begrænse smittespredning, så vi forhåbentligt alle sammen snart kan se frem mod en mere normal hverdag igen. De tilpasninger vi har implementeret i vores forretninger, er baseret på de aktuelle retningslinier fra myndighederne, og vi tager forbehold for, at de kan ændres med kort varsel.



Nyheder og events




Vilkår og betingelser Privatlivspolitik Karriere