Ford Pro og Deutsche Post DHL Group går sammen om fremtidens elektriske varelevering

08-12-2022

For mange er julen den travleste tid på året. Dette gælder også for det internationale logistik- og transportfirma, Deutsche Post DHL Group, der leverer ekstra mange pakker i disse dage. Med en netop indgået aftale med Ford Pro, får de forventningsfulde julekunder nu leveret deres pakker med den 100 % elektriske varebil, Ford E-Transit.

Til næste år vil mere end 2.000 elektriske Ford E-Transit være på vejene for verdens førende logistik- og transportvirksomhed. Ford Pro og Deutsche Post DHL Group har netop indgået en vigtig aftale, der vil forstærke logistik- og transportfirmaets i forvejen solide position på markedet indenfor brugen af elektriske varebiler.

Udover leveringen af de mange elektriske Ford E-Transit, omfatter aftalen også en række af Ford Pros serviceløsninger, der er ideelle til flådestyring af en elektrisk flåde. For eksempel vil udvalgte markeder have adgang til Ford Pro E-Telematics, der ved hjælp af live-opdateringer kan hjælpe de flådeansvarlige med overblikket over deres flåde, bilernes placering, bilernes effektivitet samt generelle tilstand.

E-Transit opladning

- At elektrificere vores biler i det sidste led af leveringsprocessen, ’last mile’ leveringen, er meget vigtig for at nå vores emissionsmål. Med tilføjelsen af Ford E-Transit til vores globale flåde, styrker vi vores elektriske leveringer i hele verden, der i forvejen foretages af omkring 27.000 elektriske varebiler. Ved at gå sammen med Ford Pro om at løse vores specifikke ønsker til logistik, vil vi kunne arbejde endnu mere effektivt, siger Anna Spinelli, Chief Procurement Officer & Head of Mobility, Deutsche Post DHL Group.

Mål om en 60 % elektrisk flåde i 2030

Alene i dette årti vil Deutsche Post DHL Group investere syv milliarder euro for at nå deres mål om nul-emissions godstransport. I den forbindelse har de blandt andet et mål om, at 60 % af deres bilflåde skal være fuldelektrisk inden udgangen af 2030. Med den netop indgåede aftale med Ford Pro og erhvervelsen af Fords elektriske varebil, Ford E-Transit1, er Deutsche Post DHL Group nu et lille skridt tættere på at realisere dette mål.

- Ford Pro og Deutsche Post DHL Group deler visionen om et øget fokus på at mindske udledningen af emission samt forpligtelsen til at overgå til elektriske biler. Denne aftale er en vigtig del af rejsen mod flere millioner elektriske varebiler, der skal levere pakker til kunder i hele verden. E-Transit er allerede den bedst sælgende varebil i Nordamerika, og den har desuden været bedst sælgende i sit segment i Europa siden juni. Med andre ord er den to tons tunge varebil allerede med til at nå denne ambition, siger Hans Schep, General Manager, Ford Pro i Europa.

E-Transit DHL vareudlevering

Ford har allerede leveret den første E-Transit til Deutsche Post DHL Group i flere lande rundt om i verden, og disse varebiler er netop taget i brug i denne tid, der grundet julen, er den travleste tid på året.

Ni elektriske biler inden udgangen af 2024

Ford har ligesom Deutsche Post DHL Group et ambitiøst mål om elektrificering – for eksempel vil Ford have lanceret hele ni elektriske biler inden udgangen af 2024.

Ford har derudover også konkrete mål for at reducere CO2-udledningen. For eksempel forventes alle Fords fabrikker, distribution og leverandører at være CO2-neutrale i 2035.

Kilde: MyNewsDesk

PRESSEMEDDELELSE - 9 DECEMBER 2022 13:54

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside


Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Brdr. Hosbond A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Brdr. Hosbond A/S



Anmeldelser