Om os Brdr. Hosbond Ford

Om os

Brdr. Hosbond er Nordjyllands største Ford forhandler. Fra vores fire afdelinger i Aalborg, Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn, sælger vi årligt flere end 3.000 nye og brugte biler, og har flere end 10.000 biler gennem vores autoriserede værksteder. Afdelingen i Aalborg er en af blot seks officielle FordStores i Danmark, og er således landsdelens eneste forhandler af de benzindrevne Ford Mustang GT modeller, og de performance baserede RS modeller.

Vi er en familieejet virksomhed, og vores forretningsfilosofi er bygget op omkring en række sunde nordjyske værdier, og hver dag arbejder vi målrettet efter, at vi vil gøre os fortjent til at være nordjydernes foretrukne bilforhandler og værksted. Selvom vi betjener kunder fra hele regionen, så lægger vi vægt på at alle vores afdelinger har en stærk lokal forankring, og nedenstående værdisæt danner grundlag for den oplevelse vores kunder skal have, uanset hvem man er, og uanset hvilket af vores bilhuse man besøger.


Værdisæt


Troværdighed
Ansvar, ærlighed og kommunikation er centralt for os. Vi er nordjyder, og det er vi stolte af. 

Kvalitet
Vi sætter en ære i at yde en god service, og den gode kundeoplevelse er vigtig. Derfor vil vi levere kvalitet hver gang.

Nærvær
Vi vil møde vores kunder i øjenhøjde, og nærvær og opmærksomhed er centralt for vores stærke og loyale kunderelationer. Vi vil skabe relationer, der giver vores kunder lyst til at komme tilbage.


Historien om Brdr. Hosbond

Historien begynder med brødrene Mogens og Claus Hosbond. De voksede op i bilentusiastiske omgivelser i farens bilforretning i Hobro, hvor de sammen skabte drømmen om at starte deres egen forretning en dag. Med Mogens som uddannet revisor og Claus som udlært mekaniker, blev drømmen en realitet i 1995, da brødrene grundlagde Brdr. Hosbond.

1995: Mogens og Claus Hosbond overtager Ford forhandleren Dalsgaard Automobiler i Hjørring, og åbner Brdr. Hosbond A/S med autoriseret salg af Ford person- og varebiler.


2000: Brdr. Hosbond udvider aktiviteterne med overtagelse af to mindre Ford forhandlere i Sæby og Dronninglund.

2001Brdr. Hosbond udvider forretningen igen, og opkøber yderligere to Ford forretninger. Denne gang i Brønderslev og i Frederikshavn. I forbindelse med opkøbene sammenlægges aktiviteterne i Dronninglund afdelingen med den nye afdeling i Brønderslev, og aktiviteterne i Sæby sammenlægges med afdelingen i Frederikshavn. Claus Hosbond træder samme år ud af virksomheden, for at udvikle andre forretningsområder, og for at tilbringe mere tid med familien.

2003: Brdr. Hosbond tildeles Børsens Gazelle pris for virksomhedens flotte vækst. I Hjørring afdelingen udvides sortimentet med autoriseret salg og service af Mazda.

2004: Brdr. Hosbond overtager Kløver Bilcenter på Humlebakken i Aalborg, og tilføjer Ford til forretningens sortimentet, der i forvejen omfatter Nissan, Honda og Chevrolet. 

2007: Brdr. Hosbond indvier et helt nyt og moderne Ford og Mazda bilhus på Frederikshavnsvej i Hjørring. Faciliteterne i Hjørring omfatter også en ny erhvervsafdeling. 


2009: Brdr. Hosbond tildeles den eftertragtede Chaimans Award fra Ford Motor Company. Prisen tildeles de europæiske Ford forhandlere, der har den bedste kundetilfredshed og de mest loyale kunder. Brdr. Hosbond er sidenhen blevet tildelt prisen i 2011, 2017, 2019 og 2020. Brdr. Hosbond åbner desuden PAVA rustbeskyttelsescenter i Brønderslev afdelingen. 

2010: Brdr. Hosbond afvikler forhandlingen af Nissan, Honda og Chevrolet i Aalborg afdelingen, og koncentrerer aktiviteterne omkring salg og service af Ford person- og erhvervsbiler.

2014: Brdr. Hosbonds afdeling i Aalborg udvælges som én blot fem danske forhandlere til det eksklusive FordStore forretningskoncept fra Ford Motor Company. Konceptet omfatter et begrænset antal flagskibsforretninger i de største byer i Europa, og Brdr. Hosbonds afdeling i Aalborg bliver således den første (og eneste) nordjyske forhandler der er godkendt til at sælge og servicere det komplette modelprogram fra Ford. 

2015: Afdelingen i Aalborg gennemgår en omfattende ombygning og renovering med nye og topmoderne FordStore faciliteter, og showroom til Fords komplette modelprogram.


2018: Brdr. Hosbond udvider salgsafdelingen i Brønderslev til mere end dobbelt størrelse med nye moderne showroom faciliteter. 

2019: Mikkel Hosbond indtræder i bestyrelsen og ledelsen hos Brdr. Hosbond A/S

2020: Et kvart århundrede med fokus på kundetilfredshed har givet flotte resultater - Brdr. Hosbond kan således fejre 25 års jubilæum, som den største Ford forhandler i Nordjylland.


2022: Mikkel Hosbond udnævnes til driftsdirektør, og overtager ansvaret for driften af bilhusene i Aalborg, Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn.



Kontakt os Find Ford udsalgssted


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Brdr. Hosbond A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Brdr. Hosbond A/S



Anmeldelser